Heklas Ungeteam sæson 2022/2023 1. august 2022 - 30. juni 2023 Tilmelding fra...
aktiviteter 2022
Aktiviteter i Hekla i 2022 (Foreløbig plan) 9. jan. Emil kursus...
Heklas miniputteam 2022-2023
Heklas miniputteam 2022-20231. august 2022 - 1. juli 2023 Heklas Miniput Team...
Fællestur for Hekla medlemmer onsdag den 29. juni
Fællestur for Hekla medlemmer onsdag den 29. juni kl. 18.30 i Blokhus...
Heklas Juniorteam sæson 2022/2023
Heklas Juniorteam sæson 2022/20231. august 2022 - 31. juli 2023 Tilmelding fra...
Undervisning v. Emil Fredsgaard tirsdag 28. juni
Undervisning v. Emil Fredsgaard tirsdag 28. juni- På Heklas bane "Datoen er...

Hekla: Ryttermærke 1
Søndag den 20. juni 2021
Har du lyst til at være med til at tage det nye Ryttermærke 1?
DI’s ryttermærker består af, indtil videre, 2 mærker som tages i numerisk rækkefølge. De to mærker giver tilsammen rytteren et solidt fundament og en forståelse for hestehold, håndtering og ridning af den islandske hest.
Alle ryttere, uanset hestens niveau og kapacitet, kan derfor gennemføre Ryttermærkerne og vil få noget ud af at deltage.
Del 1 – Den teoretiske del tirsdag den 8. juni kl. 18.00
Ryttermærkerne består delvist af teoretisk undervisning samt en teoretisk prøve gennem Dansk Idrætsforbunds e-læringsplatform. I Hekla spiser vi aftensmad sammen i klubhuset og gennemfører denne del i fællesskab. Aftensmad er egenbetaling.Det er dog også muligt at gennemføre del 1 hjemme.
Del 2 – Den praktiske del søndag den 20. juni
Jonas Møller Jensen er vores ryttermærkeinstruktør, og han vil føre os gennem den praktiske del, hvor de teoretiske emner bliver gennemgået i praksis med og til hest. Denne del forventes at tage 2 ½ time og gennemføres i mindre grupper på 5.
Den anden del af ryttermærkeprøven består af en praktisk prøve. Her skal rytteren vise de færdigheder, som er gennemgået delvist gennem det teoretiske materiale i e-læringen og delvist gennem den praktiske undervisning hos ryttermærkeinstruktøren.
Ryttermærke 2 bygger oven på Ryttermærke 1, og det er derfor vigtigt, at rytteren har bestået både den teoretiske og praktiske del af Ryttermærke 1, før Ryttermærke 2 påbegyndes. Hekla afholder selvfølgelig Ryttermærke 2 senere, såfremt der er interesse for det.
Det teoretiske materiale er gratis tilgængeligt for DI-medlemmer. Det koster 100,- at få adgang for ikke-medlemmer. Ikke-medlemmer skal selv sørge for at overføre kr. 100,- til DIs mobilpay nr 94325 med teksten “Ryttermærker” og anføre sit navn. Dette skal være gjort, inden de kan få adgang til det teoretiske materiale.
Deltagerpris kr. 300,- ekskl. SPORTI administrationsgebyr
Hertil evt. 100,- til DI for adgang til den teoretiske del.
Mødested/startsted
Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup