Kalender

juni 2022
M Ti O To F L S
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  

aktiviteter 2022

  Aktiviteter i Hekla i 2022 (Foreløbig plan)       9. jan. Emil kursus...

Heklas miniputteam 2022-2023
1. august 2022 – 1. juli 2023

Heklas Miniput Team 2022/2020

Tilmelding fra den 24 juni kl. 20:00 på sporti

Så åbner vi for tilmeldingen til Heklas Miniput Team 2022/2023.
Elsker du heste, men savner sociale relationer sammen med andre ridepiger/drenge, så er Heklas miniput team lige noget for dig. Du skal selvfølgelig være medlem af Nordjysk Islandshesteforening Hekla for at være en del af teamet.
Der er plads til 20 børn på teamet, og tilmeldingen foregår efter ”først-til-mølle” princippet. Vi har ingen aldersgrænse, så alle børn er velkommen.

Formålet med teamet er, først og fremmest, at styrke sammenholdet blandt teamets medlemmer og give børnene nogle positive, sociale oplevelser med deres heste og andre børn med samme interesse. Derfor sætter Heklas miniput team fokus på den gode oplevelse med hesten, på kammeratskabet og det sociale fællesskab, samtidig med at vi ønsker at skabe personlig udvikling hos den enkelte rytter.

Der kan være arrangementer, hvor vi har brug for, at børnene medbringer fx frokost, kage eller andet. Op til hvert arrangement, vil der komme information ud til jer via Messengergruppen, som I tilføjes til, når jeres barn er med på teamet.
Der tages forbehold for ændringer i datoerne – dette meldes dog ud i god tid, hvis det bliver aktuelt.
Pris pr. deltager kr. 1.500 (eksklusiv gebyr til Sporti) for perioden 1/8 2022 – 1/7 2023.
Prisen inkluderer følgende:
Tøjpakke samt følgende arrangementer:
• 14. August 2022 – Introdag med hestemassage, proprio træning og fri leg på ovalbanen
Foregår på Heklas baneanlæg i Hjallerup.
Arrangementet er med hest.
• 19. August 2022 – Rynkeridt – Loppemarked Hekla holder Rynkeridt stævne med fællesspisning. Her har man mulighed for at komme og sælge lidt ud af alt sit brugte rideudstyr. Miniputterne står for salg af “stande”, som alle har mulighed for at købe.

Arrangementet er uden hest.
• 30. september – 1. oktober 2022 – Sleepover i Hekla
Foregår på Heklas baneanlæg i Hjallerup. Vi skal hygge, quizze, have undervisning, og vi skal høre en dygtig rytter fortælle om sit liv med heste. Vi overnatter i klubhuset.

Arrangementet er med hest.
• Oktober 2022 – Junior – og miniputstævne
Stævnet arrangeres af Junior Teamet i Hekla. Stævnet er for egen regning.
• 6. November 2022 – Pandebåndshygge

Vi mødes i Heklas klubhus kl 13.00 og hygger med at lave pandebånd til vores egen hest. Hekla sørger for materialer.
Arrangementet er uden hest.
• December 2022 – Julestævne
Stævnet arrangeres af Hekla. Stævnet er for egen regning.
• Januar 2023 – Undervisning
Undervisning med Camilla Jørgensen på Stutteri Hyldsbæk i Tornby.

Arrangementet er med hest.
• Februar 2023 – Fastelavnsstævne
Stævnet arrangeres af Hekla.
Stævnet er for egen regning.
• 5. Marts 2023 – Springtræning
Vi vil få en kort introduktion til hvordan man springer med sin hest, og derefter har alle mulighed for at prøve.

Arrangementet er med hest.
• April 2023 – Nordjyllands Horse Park
Vi skal besøge Nordjyllands Horse Park. Et sted hvor det handler om tillid mellem hest og rytter.
Se nærmere på deres facebookside
Adressen er: Nørremøllevej 79, 9800 Hjørring

Arrangementet er med hest.
• 14. Maj 2023 – Ridelejr
Foregår på GL. Klitgaard Camping. Lyngbyvej 331, 9480 LøkkenNærmere info om indhold og tid kommer senere.
Arrangementet er med hest.
• juni 2023 – Afslutning med ponygames og kæpheste
Foregår på Heklas baneanlæg.
Arrangementet er med hest.

Mødested/startsted
Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup

aasacamping
stutterivindhoej
hjallerup-samvirke1
sparnordfonden