Kalender

august 2023
M Ti O To F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  

Banen er lukket

Grundet meget regn er banerne Lukket Banerne er derfor lukketVi glæder os til...

Hekla: Rynkeridt 2023
Fredag den 18. august 2023

Tilmelding til Rynkeridt her.

Her kan du følge karakterer og program.

HEKLAS RYNKERIDT 2023
Så sker der noget for de mest voksne medlemmer i Nordjysk Islandshesteforening Hekla! Fylder du 35 i dette kalenderår, eller er du ældre, så er du voksen nok til at deltage til “Heklas Rynkeridt 2023” som rytter. Ellers må du nøjes med at være hjælper og hepper, indtil du bliver gammel nok.

INFORMATION
Stævnet afholdes på vores skønne baneanlæg Hjallerup Engvej 1a, 9320 Hjallerup.

Kl. 15.45 Dommer/Ryttermøde – ved sekretariatet
Kl. 16.00: Stævnet begynder!
Ca. kl. 19.00 – Klasserne er afholdt.
Ca. kl. 19.00: Fællesspisning – Hekla inviterer endnu engang medlemmerne på helstegt pattegris med hele svineriet. Der kan købes drikkevarer i cafeteriet. Ryttere kan tilmelde sig fællesspisning, når man tilmelder sig stævnet.
Det er ikke nødvendigt med rytterlicens, da det er et hyggestævne og dommerne er dygtige ryttere. Efter spisninngen er der fælles afslutning med præmieoverrækkelse og uddeling af deltagerrosetter til ALLE.

Præmieoverrækkelse er ikke betinget af rytterens placering til stævnet, men udtrækkes tilfældigt.

DER KAN RIDES

Tølt T8- for helt nye og uerfarne heste & ryttere – rides som T8
Tølt T7- for ryttere, der har prøvet det før – rides som T7
3-gang – ved tilmelding skal du vælge volte og skriv i kommentarfeltet, hvilke tre gangarter, du vil vise.
4-gang – for ryttere, der har lyst til at udfordre sig selv
Man rider mellem 2-4 på banen i alle klasser. Der rides ikke finaler, men de højst placerede i alle klasser præmieres med flotte rosetter. Tidsplan og deltagerliste vil være på IceTestng et par dage inden stævnestart.

FÆLLESSPISNING
Som de øvrige år bliver der fællesspisning for alle Hekla-medlemmer. Du er altså meget velkommen, selvom du ikke har hest med. For overblikkets skyld vil vi gerne, at alle melder til spisning her på Sporti.dk. Sidste frist er 4. august kl 19.00. Er du ikke medlem af Hekla kan du tilkøbe den helstegte pattegris til 125,- eks. gebyret til SPORTI. Også her foregår tilmeldingen på Sporti. Spisningen foregår som sidste år på bedste “picnic style-maner”, så tag gerne tæppe eller stole med, da vi har et begrænset antal borde/bænke.

TILMELDING
Max 40 deltagere – Kun for Hekla medlemmer! 200,- pr. equipage og dertil gebyr til Sporti. Der oprettes ikke venteliste.
Er du ikke medlem af Hekla endnu: Bliv medlem!
Man tilmelder sig på SPORTI.dk.
En hest pr. rytter.

For alle vil der være elektronisk “Tro & Love-erklæring” og elektronisk indtjek via mail dagen inden stævnet. Husk, der skal være lavet indtjek senest 1 time inden start, men gør det gerne hurtigere.

Der kan laves gratis folde på marken bag højen. Man skal selv medbringe foldredskaber og strøm. Der er vandhane midt på passporet. Du kan også leje en af de permanente folde ved klubhuset. Prisen er 150,- pr. stk. Der er et begrænset antal folde til udlejning, så det bliver først-til-mølle. Pengene herfra går direkte til køb af præmier.

Tilmeldingen er bindende! Man er dog velkommen til at forsøge at sælge sin plads, hvis man bliver forhindret. Husk at give os besked, hvis du har solgt pladsen. Tilmeldingen åbner den 18. juni kl. 20.00 og slutter den 1. august kl. 23.59 eller når der ikke er flere pladser.
Efter den 4. august er det IKKE muligt at foretage ændringer. Det gælder klasser, volter eller salg af plads.
Ved evt. aflysning tilbagebetales pengene fratrukket Sportis administrationsgebyr.

Vi ønsker en afslappet og hyggelig aften med grin og god stemning!
De allerbedste hilsener fra bestyrelsen i Hekla

Mødested/startsted
Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup

aasacamping
hjallerup-samvirke1

DIF
jem og fix